Nyt om den kosmiske stråling

Amerikanske og canadiske astronomer har netop offentliggjort de første direkte billeder af to planetsystemer omkring tjernerne Formalhaut og HR 8799.

Optisk astronomi er baseret på billeder optaget ved detektion af fotoner, dvs lyspartikler, med energier på nogle få eV (elektronvolt). Man skal normalt ud i rummet for at kunne observere røntgenstråler (keV området) eller gammastråler (over MeV området), der totalt absorberes af atmosfæren. Det er dog så heldigt at man indirekte kan observere fotoner med energier omkring 1 TeV, dvs en million million elektronvolt.

J. G. Hills gjorde for 20 år siden opmærksom på at de to stjerner i et dobbeltstjernesystem, som tilfældigt passerer tæt forbi et massivt sort hul, vil blive revet fra hinanden af den kraftige tidevandseffekt. Den ene stjerne fanges i en elliptisk bane omkring det sorte hul; den anden slynges bort med en hastighed på mere end 1000 km/s. Han kalder sådanne stjerner for højhastighedsstjerner.

Tycho Brahes observationer i 1572 af en ny stjerne (supernova) er en milepæl i naturvidenskabens historie, idet han viste at stjernen befandt sig langt på den anden side af månen.

Astronomerne K. K. Ghosh ved NASA og D. Narasimha ved Tata instituttet i Indien har ved et tilfælde opdaget en såkaldt Einstein-ring, der fremkommer ved at lyset fra en baggrundsgalakse afbøjes af en forgrundsgalakse, som befinder sig på sigtelinjen til baggrundsgalaksen. Sådan en ring kan anvendes til at bestemme forgrundsgalaksens masse

Den moderne kosmologi har siden 1916 været baseret på Einsteins tyngdeteori (den generelle relativitetsteori), der erstatter Newtons kraftbegreb med rumtidens krumning.