Stjernehimlen over Roskilde Fjord

Dato:
25/02/2018

Tid:
19:00 – 22:30

Sted:
Vigen Strandpark

Kategori:

Præsenteret af Nationalparken Skjoldungernes Land og Astronomisk Selskab

Tirsdag 6. februar kl. 19:00-22:30 kan man komme til at opleve vinterens fascinerende stjernehimmel, både i kikkerter og med det blotte øje. Det foregår i Vigen Strandpark ved Veddelev nord for Roskilde på den østlige kyst af Roskilde Fjord, et kort stykke indenfor porten til Roskilde Camping. Der er parkeringspladser lige uden for porten. Adressen er

Baunehøjvej 7
Veddelev
4000 Roskilde

Vi starter kl. 19:00 med at servere lidt varmt at drikke. Kl. 19:30 byder Sofie Clauson-Kaas fra Nationalparken Skjoldungernes Land velkommen og Michael Quaade fra Astronomisk Selskab fortæller om, hvad vi kan se på himlen. Medlemmer af Astronomisk Selskab fortæller om nattehimlens spændenede objekter og viser dem frem i transportable stjernekikkerter. Vi fortæller naturligvis også om årstidens stjernebilleder og hvad man ellers kan se med det blotte øje. Ud over Astronomisk Selskabs egne folk kan man også møde medlemmer af Københavns Astronomiske Forening og Astronomisk Forening for Køge Bugt. Børn er naturligvis velkomne – Astronomisk Selskabs børneafdeling Kosmosklubben er også med.

Her i landet er vejret – mildt sagt – ikke altid egnet til astronomisk observationer. Hvis det er overskyet lørdag 25. februar forsøger vi igen lørdag 24. marts eller eventuelt søndag 25. marts.

Arrangementet er en helt unik lejlighed til både at opleve og lære om stjernehimlen og til at møde kikkertejere, der fremviser og fortæller om forskellige typer stjernekikkerter.

Det anbefales af have varmt tøj på. Når himlen er klar om vinteren er der ikke skyer til at holde på varmen, så det kan godt blive koldt. Tag også gerne en håndkikkert med – der er meget på himlen, der tager sig flottere ud i selv en lille kikkert.

Læs mere og tilmeld dig til på siden om arrangementet

 

Indlæser kort…