Ny gamstjerne fundet af Fermi Observatoriet

Roterende neutronstjerner i form af pulserende radiokilder blev opdaget for over 40 år siden. De fik hurtigt det korte navn pulsarer. Det blev ret hurtigt klart at et fåtal pulsarer også udsender impulser af gammastråling med den samme periode. Der findes 6 gamma-pulsarer af denne type. De meste kendte er Krabbe-pulsaren og Vela-pulsaren. Den eneste neutronstjerne, som pulserer i gammastråling uden at udsende radioimpulser i jordens retning er Geminga (http://en.wikipedia.org/wiki/Geminga), der blev fundet som en gammakilde i 1973, men først blev erkendt som en pulserende gammakilde 20 år senere.

Et internationalt konsortium af forskere rapporterer nu i tidsskriftet Science at de har anvendt Fermi observatoriet (http://en.wikipedia.org/wiki/Gamma-ray_Large_Area_Space_Telescope) til at finde en ny gamstjerne, der som Geminga kun pulserer i gammastråling. Den befinder sig i en supernovarest ved navn CTA1.

Af Bjarne Thomsen