Klokken 09:55:19 dansk tid d. 23. april i år observerede NASAs Swift satellit et ny gammaglimt i stjernebilledet Løven. Gammaglimt er korte (få sekunder til minutter) udbrud af gammastråling, der et par gange om ugen dukker op tilfældige steder på himlen. I løbet af de sidste ca. 10 år har vi lært, at de fleste af dem skyldes ekstreme supernovaer i fjerne galakser. Man kan tænke på gammaglimt som (ekstremt lysstærke) Skt. Hans orme, der lyder op og fortæller om en tung stjernes død et sted i Universet.

I ugerne efter et gammaglimt kan det ved kortere bølgelængder, inkl. optiskt lys, observeres en såkaldt efterglød fra gammaglimt. I 2008 blev en sådan efterglød observeret med størrelsesklasse 5.3, så dette er inden for rækkevidde for amatørastronomer, hvis man altså kan pege på feltet indenfor få minutter efter glimtet.  Danske astronomer er stærkt involveret i jordbaserede observationer af disse eftergløder, specielt med henblik på at måle rødforskydningen er dermed afstanden til gammaglimtet.

Den 13. september sidste år så Swift et gammaglimt ved rødforskydningen var 6.7. Det svarer til, at lyset tog afsted for 12.8 millarder år siden (825 millioner år efter Big Bang). Vi så altså her tilbage over mere end 94% af tiden siden Big Bang. Det er omkring dette tidspunkt i Universets historie vi forvente de første galakser dannes. Det nye glimt fra d. 23. april har en rødforskynding på 8.2, hvilket betyder at vi her ser omtrent 200 millioner år længere tilbage i tiden. Dette er nu det fjerneste objekt vi nogensinde har observeret.