Billeder optaget med Wieth-Knudsens Observatoriets kikkerter.
Billeder
Dobbeltstjernen 61 Cygni er den stjerne, der udviser den næststørste egenbevægelse set fra Jorden. Den flytter sig 5″ om året. På disse to billeder optaget med omkring et års mellemrum er det tydeligt at se, at dobbeltstjernen har flyttet sig i forhold til den svage baggrundsstjerne lige til højre for 61 Cyg A, den klareste, øverste komponent.
I 1838 lykkedes det for F.W. Bessel at måle parallaksen for 61 Cygni. Det var første gang, det lykkedes at måle parallaksen for en stjerne. Parallaksen er den vinkel, som afstanden mellem Solen og Jorden ses under fra stjernen. Den er 0,286″ – mindre end en tredjedel buesekund. Det svarer til en afstand på 3,5 parsec eller 11,5 lysår.
Solen
I hvidt lys ses Solens “overflade”.
Solpletterne er mørke områder på soloverfladen. De opstår ved at magnetiske fænomener transporterer energi væk fra fotosfæren og køler den af, så den i solpeltterne har en temperatur på 4000-4500K i stedet for fotosfærens normale 5800K. Det er temperaturforskellen, der får dem til at virke mørke i sammenligning med resten af solskiven.
Hα (H-alpha) filtret lader kun lys med en bølgelængde på 656nm, der svarer til Hα spektrallinien fra brint, slippe igennem. Vores øjne opfatter det lys som rødt, så Solen fremtræder med en smuk dybrød farve.
På biledet ses protuberanser – store skyer af svagt lysende materiale, der ses langs langs den venstre del af solranden, hvor de ses på baggrund af himlen, der er helt mørk i Hα lys.
Månen
Månen er et spændende syn i en stjernekikkert. Man kan tydeligt se, at det meste af overfladen er dækket af kratere.
Det er bedst at se Månen, når den er halv. Så lyser Solen på den fra siden i forhold til synslinien fra Jorden, så der er lange skygger, der får kraterrandene til at træde tydeligere frem. Ved fuldmåne lyser Solen på Månen fra samme retning, som vi ser den og derfor er der ignen skygger til at tydeliggøre detaljer på måneoverfladen.
I perioden fra nymåne til fuldmåne er det den højre side af Månen, der er belyst, mens det omvendt er den venstre side i perioden fra fuldmåne til nymåne.