Tidligere WKO arrangementer

Tidligere arrangementer fra 2016 og frem

Fra 2016 optræder observatoriets allerede afholdte arrangementer i form af links til separate indlæg. I periden 2009-2015 stod de på én lang side.

Arrangementer 2015 og tidligere

De følgende  arrangementer har fundet sted i perioden 2009-2015.

 

Total måneformørkelse


Mandag 28. september kl. 02:12 til 07:22 var der måneformørkelse. Den totale fase var fra 04:11 til 05:23. I den penumbrale fase indtil kl. 03:07 og efter 06:27 er Månen kun i Jordens halvskygge, så det er svært at se nogen formørkelse overhovedet. På Wieth-Knudsen Observatoriet holdt vi et velbesøgt arrangement for 25-30 morgenduelige.  Det var pragtfuldt vejr og vi var i gang fra kl 2:00 tll 5:30.

Vi har desværre ikke billeder fra formørkelsen, men vi bringer en serie optagelser fra Wikimedia Commons.

Se mere om måneformørkelser i almindelighed på Niels Bohr Institutets Fysikleksikon.

Måneformørkelsen 28. september 2015. Optaget fra Bochum i Tyskland. Der er 10-15 minutter mellem hvert billede. Foto: LordToran, Wikimedia Commons.
Måneformørkelsen 28. september 2015. Optaget fra Bochum i Tyskland. Klik på billedet  for at se en animet sekvens af optagelser af formørkelsen. Der er 10-15 minutter mellem hvert billede. Foto: LordToran, Wikimedia Commons.

Helsinge Børnefestival

Fredag 4. september kl. 10-16 og lørdag 5. september kl. 10-14var der Børnefestival i Helsinge.

Om lørdagen var Wieth-Knudsen Observatoriet med, men der var – mildt sagt – ikke lejlighed til at vise Solen frem i solkikkerten. Regnen stod ned det meste af dagen.

Observatoriets planetsti var opstillet  i Helsinge. Det er en skalamodel af Solen og planeterne i målestokforholdet 1:10 000 000 000. Solen bliver i den skala en kugle med en diameter på 14cm og Jorden bliver en lille prik på 1,3mm opstillet 15 meter fra Solen. Neptun, den yderste planet, er i modellen 450 meter fra Solen. I virkeligheden er den 4½ milliard km fra Solen.

Wieth-Knudsen Observatoriets solkikkert på Bjørnehøjskolen i Annisse 20. juni 2014. Foto: Michael Quaade.
Wieth-Knudsen Observatoriets solkikkert på Bjørnehøjskolen i Annisse 20. juni 2014. Foto: Michael Quaade.

Kildemarkedet i Tisvilde

Lørdag 1. august 2015 kl. 12-18 og søndag 2. august 2015 kl 10-16

Hvert år er der stort Kildemarked i Tisvilde, hvor lokale kunsthåndværkere sælger egne produkter. Wieth-Knudsen Observatoriet er med og viser – hvis vejret arter sig – Solen frem i solkikkerten og fortæller og svarer på spørgsmål om astronomiske emner.

Lørdag 1. august efter koncerten på kildemarkedet kl. ca 22 og frem viser vi nattehimlens objekter frem på observatoriet.

I 2015 var det fint vejr det meste af tiden på markedspladsen, men det var overwskyet om aftenen, så vi fik ikke noget at se på nattehimlen.

Kildemarkedet 2015. WOP-pavillonen ses længs til højre. Foto Micvhjael Quaade
Kildemarkedet 2015. WKO-pavillonen ses længst til højre. Foto Michael Quaade
WKO-pavillonen ved Kildemarkedet 2015. Foto: Michael Quaade
WKO-pavillonen ved Kildemarkedet 2015. Foto: Michael Quaade

Gribskov Kommunes Blåt flag-arrangemen- ter

Lørdagene 18. juli 2015 i Gilleleje og 15. august 2015 i Tisvildeleje, begge dage kl. 11-15
Observatoriet stiller op på stranden og viser Solen frem i den dobbelte solkikkert.

I Gilleleje var det på veststranden ved det blå flag for nordenden af parkeringspladsen på Feilbergsvej. Her var vejret fremragende, så gæsterne fik en flot oplevelse af Solen.

I Tisvildeleje var det på stien langs parkeringspladsen tæt ved Strandkiosken (ishuset). Her var det lejlighedsvis noget blæsende og af og til oerskyet, men der var mange, der fik Solen at se. Planestien var også en stor succes – selv om vi ikke ved, om der overhovedet var nogen, der tilbagelagde de 450 meter ud til Neptun.

Wieth-Knudsen Observatoriets planetsti på stranden ved Tisvildeleje 15. august 2015. Foto: Michael Quaade
Wieth-Knudsen Observatoriets planetsti på stranden ved Tisvildeleje 15. august 2015. Foto: Michael Quaade
Wieth-Knudsen Observatoriets solkikkert på stranden ved Tisvildeleje 15. august 2015. Foto Michael Quaade.
Wieth-Knudsen Observatoriets solkikkert på stranden ved Tisvildeleje 15. august 2015. Foto Michael Quaade.

Observatoriets 56/16 års fødselsdag

lørdag 4. juli 2015 kl 11-15 og 23-24

Vi ser på Solen om eftermiddagen og på nattehimlen hen mod midnat. Ud over Solen kan vi om dagen se planeten Venus i 40cm kikkerten. Med lidt held kan vi også se Jupiter – den står omkring 1½ grad over Venus. Et par dage før, torsdag 30. juni står de under ½ grad fra hinanden. Om natten kan vi bl.a. se Saturn med det smukke ringsystem.

 

Solobservation på stranden

Lørdag 19. juli 2014 og søndag 16. august 2014 kl. 11-15 stillede vi solkikkerten op ved henholdsvis Veststranden i Gilleleje og på parkeringspladsen på stranden ved Tisvildeleje – tæt på ishuset.

Den 19. juli var det flot klart vejr, men den 16. august var det helt overskyet om formiddagen. Om eftermiddagen dukkede der lejlighedsvis huller op i skydækket, men ikke nok til at man kunne se noget videre.

Med lidt held kan vi se både solpletter på Solens overflade og protuberanser, der strækker sig titusindvis af kilometer ud i rummet.

Arrangementet er et led i Gribskov Kommunes Blåt-flag arrangementer.

Solkikkerten på stranden ved Gilleleje 2014. Foto Michael Quaade.
Solkikkerten på stranden ved Gilleleje 2014. Foto Michael Quaade.
Blåt flag på stranden ved Gilleleje. Foto: Michael Quaade
Blåt flag på stranden ved Gilleleje. Foto: Michael Quaade

Kosmosklubben i Helsinge – Danmarks bedste børneby

Arrangementet blev afholdt søndag 12. januar 2014, hvor vejret dog ikke holdt hvad vejrudsigten havde lovet. Nogle af de fremmødte fik dog Jupiter, Syvstjernen, Månen og Oriontågen at se.

I starten af januar kan børn og voksne se stjerner og planter i stjernekikkerter. Det foregår i Gadekærsanlægget ved Gadekæret i Helsinge kl 18-20 om aftenen.

Vejret er altid en vigtig faktor ved stjernekikkerarrangementer – hvis det er overskyet kan vi ikke se noget. Derfor har vi ikke lagt arrangementet på en fast dag, men vælger den første af disse tre dage, hvor det er godt vejr: fredag 10. januar, søndag 12. januarog mandag 13. januar. Hold øje med himlen og mød op i Gadekærsanlægget hvis det ser klart ud om eftermiddagen. Alle tre dage giver vi besked om det bliver til noget eller om vi aflyser. Det foregår på arrangørernes websider og Facebook – se herunder. Hvis det er dårligt vejr alle tre dage forsøger vi igen en anden gang.

I starten af januar kan vi se massevis af spændende ting på himlen:
Månen
Månen optaget med Wieth-Knudsen Observatoriets 40cm kikkert. Månens overflade er dækket af kratere fra meteornedslag. Månen er det eneste himmellegeme, der har haft besøg af mennesker.
Foto: Michael Quaade

Jupiter
Set med det blotte øje ligner planeten Jupiter en klar stjerne på østhimlen. I kikkerten kan man tydeligt se Jupiter som en rund klode sammen med dens fire største måner. I virkeligheden kredser over 60 måner om Jupiter. Billedet er optaget fra Cassini rumsonden på vej mod Saturn i 2000.
Foto: NASA/JPL/Space Science Institute

Syvstjernen eller Plejaderne.
Stjernehoben Syvstjernen kan man se højt mod sydøst som en lille tæt gruppe på 6-8 svage stjerner. Gennem kikkerten kan man se over 100 stjerner.
Foto: NASA/ESA/AURA/Caltech

Nordlys
Måske kan vi være heldige at se nordlys lavt i horisonten mod nord – i retning væk fra Østergade. De skyldes stor aktivitet på Solen, som også har givet anledning til den store solpletgruppe til højre i billedet. Denne aktivitet har sendt store mængder partikler ud fra Solen, hvor nogle af dem er nået frem til Jordens magnetfelt. Her giver de anledning til nordlys, som måske kan ses så langt sydpå som Helsinge. Billedet af Solen er taget fra NASA’s Solar Dynamics Observatory-satellit om morgenen lørdag 10. januar. Foto: NASA/SDO

Arrangementet holdes i samarbejde mellem foreningen Helsinge – verdens bedste børnebyKosmosklubben som Astronomisk Selskab i 2013 oprettede for børn og Wieth-Knudsen Observatoriet i Tisvilde.

Man kan se om arrangementet holdes eller bliver aflyst på disse steder på internettet: facebook.com/HelsingeDanmarksBedsteBornebykosmosklubben.dkwko.dkastronomisk.dk eller ring eventuelt til Julie Søgaard: 4038 0363 eller Michael Quaade: 4032 3553.

Månen

Månen


Jupiter


Syvstjernen, Pleiaderne


Solen

International Observe the Moon Night

Lørdag 12. oktober 2013

Den aften er et led i den internationale Observe the Moon Night, hvor observatorier, foreninger og andre institutioner Verden over ser på Månen. Der er også rigelige udfoldelsemuligheder for twitterbrugere.

Efterårets stjernehimmel

Foredrag ved Michael Quaade på

Hundested Bibliotek

Nørregade 61
3390  Hundested

Fredag 13. september 2013 kl. 19

Efterårshimlen vrimler med spændende objekter. Vi ser nærmere på store gasskyer, der er kastet ud af stjerner i de sidste faser af deres lange og dramatiske liv. På denne årstid går Mælkevejens lysende bånd lige hen over vores hoveder – den indeholder mange smukke stjernehobe, hvor hundredvis af stjerner funkler ved siden af hinanden. Andre stjernehobe indeholder flere hundrede tusinde stjerner, der stammer helt tilbage fra Mælkevejens dannelse for omkring 12 milliarder år siden.

Dagen efter, lørdag 14. september, er der åbent i observatoriet, så man kan se de mange spændende objekter i 40cm kikkerten.

 

 

Observatoriets fødselsdag

Wieth-Knudsen Observatoriet  blev indviet 4. juli 1959 og 40 år senere begyndte Astronomisk Selskab at vise himmellegemer frem for interesserede. Det fejrer vi

torsdag 4. juli 2013 kl 11-16 og 23-24.
Om dagen ser vi på solen med den dobbelte solkikkert. hvor vi med lidt held kan se både solpletter på Solens overflade og protuberanser, der strækker sig titusindvis af kilometer ud i rummet.

Om aftenen på bl.a. Saturn med 40cm kikkerten under kuplen.

Arrangementet er et led i Gribskov Kommunes Blåt-flag arrangementer.

 

Spændende objekter på forårets stjernehimmel

Aflyst på grund af for få tilmeldte

I foråret 2013 fra januar til maj holder Folkeuniversitetet et kursus med titlen Spændende objekter på forårets stjernehimmel i Tisvilde med Michael Quaade som underviser.

Kurset går i dybden med et udvalg af årstidens spændende objekter: Stjernedannelse i Oriontågen, planeterne Jupiter og Saturn, dobbeltstjerner, stjernehobe, galakser og galaksehobe. Når vejret tillader det vil vi foretage observationer med både det blotte øje og med Wieth-Knudsen Observatoriets 40cm kikkert.

Undervisningen finder sted på Tisvilde Skole, Tisvilde Bygade 37, 3220 Tisvildeleje og observationerne ved Wieth-Knudsen Observatoriet, Margot Nyholms Vej 19, 3220 Tisvildeleje – ca. 1km fra skolen. Vi mødes på skolen og tager til observatoriet bagefter hvis vejret er klart.
Datoer: 5 onsdage:  9. januar, 6. februar, 13. marts, 10. april og  8. maj.

kl. 19:30-21:15. Tidspunktet er valgt så det passer med Lokalbanens tider til/fra Godhavn station.

Tilmelding hos Michael Quaade, 4032 3553 eller mq@astronomisk.dk – kurset koster 450kr. I kan melde jer til og betale ved kurset på skolen eller ved at indbetale beløbet til:

Folkeuniversitetet i Hillerød
Nordea, reg. 2276, konto 5367 629 225

og anføre kursets nummer 8801 samt jeres eget navn og adresse.

Man kan ikke melde sig til hos Folkeuniversitetet i København. Der står kurset som udsolgt fordi startdatoen er overskredet.

 

Vil du med en tur til stjernerne

Foredrag og – hvis vejret tillader det – solobservation med observatoriets solkikkert for børn og voksne i vinterferien.

Mandag 11. februar 2013 kl. 14-16
Frederiksværk Bibliotek
Torvet 41
3300 Frederiksværk

Der er gratis adgang, men man skal hente en billet på biblioteket i forvejen. Se mere på Frederiksværk Biblioteks webside. Man skal rulle ret langt ned på siden for at kunne se det.

 

 

 Efterårets stjernehimmel

I efteråret 2012 fra juli til december holder Folkeuniversitetet et kursus med titlen Efterårets stjernehimmel i Tisvilde med Michael Quaade som underviser.

Vi følger forandringerne på himlen fra time til time og fra måned til måned. Når vejret tillader det vil vi foretage observationer med både det blotte øje og med Wieth-Knudsen Observatoriets 40cm kikkert. Vi ser nærmere på et udvalg af årstidens  spændende objekter som tåger, stjernehobe og galakser. Tisvilde er et velegnet sted til observationer, da himlen her – efter danske forhold – er mørk og uforstyrret af baggrundslys. Ud over observationerne vil vi se på hjælpemidler som stjernekort og relevante steder på internettet.

Kurset finder sted på Tisvilde Skole, Tisvilde Bygade 37, 3220 Tisvildeleje og observationerne ved Wieth-Knudsen Observatoriet, Margot Nyholms Vej 19, 3220 Tisvildeleje – ca. 1km fra skolen. Første gang mødes vi på skolen.

Kurset holdes fem onsdage, 22. august, 12. september, 10. oktober, 7. november og 5. december kl. 19:30-21:15. Tidspunktet er valgt så det passer med Lokalbanens tider til/fra Godhavn station.

Tilmelding hos Folkeuniversitetet i København: fukbh.dk eller telefon 3398 6060 – kurset har nummer 8848.

Yderligere oplysninger hos Michael Quaade, 4032 3553, mq@astronomisk.dk

 

Kildemarked 2012

I weekenden 4-5. august 2012 viser vi Solen frem med 15cm solkikkerten ved Kildemarkedet kl. 12-18 begge dage. Om aftenen om lørdagen er der åbent i observatoriet efter koncerten, fra omkring kl. 22.

 

Blåt flag 2012

Søndagene 15. og 29. juli 2012 havde vi planlagt at vise Solen frem i 15cm solkikkerten på stranden i Tisvildeleje på parkeringspladsen ved siden af ishuset. Begge dage var det kl. 13-16. Solobservationerne var et led i Blåt flag-arrangementerne på Gribskov Kommunes kyststrækning. Det blev gennemført den 15. juli men aflyst på grund af overskyet vejr den 29.

 

Observatoriets fødselsdag

Onsdag 4. juli 2012 er det 53 år siden observatoriet blev bygget og 13 år siden at Astronomisk Selskab begyndte at holde offentlige observationsaftener. I den anledning har vi åbent om eftermiddagen kl. 14-16 hvor vi ser på Solen i 15cm solkikkerten og igen om aftenen kl. 23 hvor vi ser på nattehimlen i den store 40cm kikkert.

 

Venuspassage

Planeten Venus passerer ind foran Solen onsdag 6. juni 2012.

Passagen er i gang ved solopgang kl. 4:30 og varer til omkring 6:45. Den starter lige efter dansk midnat, men det er kun den sidste del, når Solen og Venus er stået op, der er synlig fra Danmark. Billedet viser Venus foran Solen som det vil se ud  lige efter solopgang.En venuspassage er et sjældent fænomen. Det skete sidste gang 8. juni 2004 og næste gang bliver 11. december 2117. Venuspassagerne forekommer to gange med 8 års mellemrum hvorefter der er over 100 år til næste par passager.Observatoriets folk er på pletten med transportable solkikkerter kl. 4:15 til 7:00 på Stejlepladsen ved stranden i Tisvildeleje. Alle interesserede er velkomne – der er gratis adgang.Læs mere om venuspassagen på websiderne:
eclipse.gsfc.nasa.gov/transit/venus0412.html
transitofvenus.orgSe en animation af venuspassagen.  Her er en sekvens af billeder for hvert kvarter fra midnat kl. 0:00 dansk sommertid lige før passagen begynder til kl. 7:00 om morgenen, hvor Venus er passeret forbi solskiven. Animationen er lavet af Michael Quaade med Xephem og GIMP programmerne. Strengt taget er den beregnet som det ser ud fra Tisvilde, men der er ikke mærkbare forskelle at se fra andre steder – i alt  fald ikke fra Nordeuropa.

Komponisten og pianisten Nicolai Kjølsen har skrevet stykket Venuspassage I i anledning af venuspassagen. Nicolai spiller musikken heri en optagelse fra Sankt Mikaels Kirke i Slangerup, hvor han er organist (MP3-fil på ca. 7MB).  Du kan også høre Nicolai spille påyoutube.com ledsaget af en række Venus-billeder. Her er der også andre videoer om bl.a. Venus. Ved arrangementet i Tisvildeleje vil Nicolai spille musikken på stranden.

Klik for en animation af venuspassagen 6. juni 2012.
Klik for en animation af venuspassagen 6. juni 2012.

Forårets stjernehimmel

I foråret 2012 fra januar til april holder Folkeuniversitetet et kursus med titlen Forårets stjernehimmel i Tisvilde med Michael Quaade som underviser.

Vi følger forandringerne på himlen fra time til time og fra måned til måned. Når vejret tillader det vil vi foretage observationer med både det blotte øje og med Wieth-Knudsen Observatoriets 40cm kikkert. Vi kan se Månen og planeterne Venus, Mars, Jupiter og Saturn bevæge sig i deres baner i forhold til stjernene. Samtidigt ser vi nærmere på et udvalg af årstidens mere eksotiske objekter som tåger, stjernehobe og galakser.

Tisvilde er et velegnet sted til observationer, da himlen her – efter danske forhold – er mørk og uforstyrret af baggrundslys. Ud over observationerne vil vi se på hjælpemidler som stjernekort og relevante steder på internettet.

Kurset finder sted på Tisvilde Skole, Tisvilde Bygade 37, 3220 Tisvildeleje og observationerne ved Wieth-Knudsen Observatoriet, Margot Nyholms Vej 19, 3220 Tisvildeleje – ca. 1km fra skolen.

Kurset holdes fem onsdage, 4. januar, 1. februar, 29. februar, 28. marts og 25. april kl. 19:30-21:15. Tidspunktet er valgt så det passer med Lokalbanens tider til/fra Godhavn station.

I forårskataloget for Folkeuniversitet i København er kurset omtalt side 121. Det er tilrettelagt af Folkeuniversitetskomitéen i Hillerød og prisen er 400kr. Man melder sig til hos Folkeuniversitetet i København – www.fukbh.dk eller på telefon 3398 6060 fra mandag 19. december. Kurset har nummer 2012-8839 – det kan man søge efter på websiden.

Ellers kan man bare møde op på Tisvilde Skole og tilmelde sig der. Man skal så kun betale for de resterende kursusaftener, 80 kroner pr. aften.

Yderligere oplysninger hos Michael Quaade, 4032 3553,
mq@astronomisk.dk

 

Tisvilde Juleby 2011

Weekenderne 3-4 og 10-11 december 2011

Hvis det er klart vejr kan gæster ledsages til observatoriet fra Birkepladsen ved plakatstanderen ud mod vejen kl. 16:00. Det er for lyst til at starte kl. 15:30, som der står i programmet. Observatoriet holder ellers åbent om aftenen kl. 21-23 alle fire dage, når det er klart vejr. Arrangementerne aflyses hvis det er overskyet.

Ring eventuelt til Michael Quaade på mobil 4032 3553, hvis du/I er interesseret i at starte tidligere på aftenen hvis I f.eks. har børn, der skal tidligt hjem.

Danmark og Universet

21-23 november 2011

Kursus på Tisvilde Højskole med Anja Andersen, Bent Lindow, Henrik Svensmark, Kristian von Bengtson, Michael Linden-Vørnle, Michael Quaade og Uffe Graae Jørgensen.

Hent programmet som PDF-fil og se mere på højskolens webside

 

Dansk Naturviden- skabsfestival 2011

tirsdag-torsdag den 27. til 29. september 2011 kl. 21- 23

Wieth-Knudsen Observatoriet deltager i den årlige Dansk Naturvidenskabsfestival i uge 39. Vi holder åbet tre dage i festivalugen.

Wieth-Knudsen Observatoriet med festivalbanner
Wieth-Knudsen Observatoriet med festivalbanner

festnar.jpg

 

Dark Skies 2011

onsdag 21. og 28. september 2011 kl. 21- 23

Wieth-Knudsen Observatoriet deltog i det årlige Dark Skies arrangement, der denne gang afholdtes onsdag 21. september. Det blev desværre udsat til den følgende onsdag, 28. september på grund af vejret.

 

Kildemarked 2011

Lørdag 30. juli 2011
12 – 18: Solobservation ved Kildemarkedet i Tisvilde. Billedet er fra Kildemarkedet 2008.
22 – 24: Åbent i observtoriet efter operaforestillingen

Søndag 31. juli 2011

12 – 18: Solobservation ved Kildemarkedet i Tisvilde

Wieth-Knudsen Observatoriet på Kildemarkedet 2008. Foto Michael Quaade
Wieth-Knudsen Observatoriet på Kildemarkedet 2008. Foto Michael Quaade

Blåt Flag 2011

Lørdag 9. juli 10-13 2011
Solobservation på Tisvildeleje Strand ved parkeringspladsen og ishuset. Billedet er fra et tilsvarende arrangement ved solformørkelsen 1. august 2008.

Solobservation på stranden
Solobservation på stranden

Planetsti i Helsinge

I tilknytning til Kulturnatten i Helsinge fredag 3. juni har vi opstillet en midlertidig planetsti i byen i to uger fra lørdag 28. maj til fredag 10. juni 2011.

Solen er repræsenteret ved en stenkugle på 65cm, der i forvejen er opstillet i Østergade, gågaden i Helsinge tæt ved jernbanestationen. Når Solmodellens diameter på den måde er fastlagt til 65cm bliver størrelsesforholdet 1:2.14 milliarder, så planeterne bliver ret små. Hver planet er sat på en tavle i A3 format med lidt tekst om planeten og planetstien.

Her er stien angivet på tabelform.

Navn     Virkelig afstand til Solen     Virkelig diameter     Model afstand til Solen     Model diameter
Solen 1 391 000 km 650 mm
Merkur 58 mill. km 4 879 km 27 m 2 mm
Venus 108 mill. km  12 104 km 51 m 6 mm
Jorden 150 mill. km 12 756 km 70 m 6 mm
Mars 228 mill. km     6 792 km 106 m 3 mm
Jupiter 778 mill. km 142 984 km 364 m 67 mm
Saturn 1 427 mill. km 120 536 km 667 m 56 mm
Uranus 2 871 mill. km  51 118 km 1 341 m 24 mm
Neptun 4 498 mill. km 49 528 km 2 102 m 23 mm

Planetstien kan ses på dette Krak luftfoto/kort over Helsinge.

ETX-gruppen 2011

Fredag 25. marts kl. 18 2011
Besøg af Astronomisk Selskabs ETX brugergruppe

 

Tisvilde Juleby 2010

Wieth-Knudsen Observatoriet holder åbent om eftermiddagen når boderne lukker i Tisvilde Juleby weekenderne 11-12 og 18-19. december 2010. Se mere om arrangementet på tisvildejuleby.dk.

Jul-i-Tisvilde-small.jpg

Stedsans

Danmarks Radios Program 1 sendte 23. september 2010 en times udsendelse fra observatoriet med Susanna Sommer og Michael Quaade i serien Stedsans.

 Besøg af Vejby-Tibirke Selskabet 2010

Søndag 19. august 2010 besøger Vejby-Tibirke Selskabet observatriet. Både Niels Palle og Inger Wieth-Knudsen var æresmedlemmer i selskabet.

Kildemarked 2010

Weekenden 31. juli og 1. august kl. 12-18 på kildemarkedspladsen. På observatoriets stand kan gæsterne se Solen gennem teleskoper forsynet med særlige filtre til solobservation.

Lørdag 31. juli efter operaforestillingen er der åbent på observatoriet kl. 22-24.

Galilean Nights

Fredag 23. oktober og lørdag 24. oktober 2009. Som et led i Det internationale Astronomiår 2009 afholdes Verden over observationer af specielt Jupiter og dens måner udner navnet Galilean Nights. Anledningen til at FN har udråbt 2009 som astronomiår er, at det er 400-året for at Galilei i 1609 for første gang rettede en kikkert mid himmellegemerne. En af hans vigtige opdagelser var de fire største af Jupiters måner, der også kalde de galileiske måner. Se mere på galileannights.org.

I Wieth-Knudsen Observatoriet holder vi åbent kl. 21-23 begge aftener.

galilean_nights.jpg

Så stjernerne blinker

Torsdag 27. august 2009 kl. 19. Nordkystfortællerne holder fotælleaften på observatoriet. Alex Fersbye, Ann Mari Urwald, Karl Erik Frederiksen, Laura Kamis Wrang og Lisbeth Lund serverer gode historier i observatoriets have. Bagefter ser vi på Jupiter og andre objekter gennem observatoriets 40cm kikkert.

Se mere på http://www.nordkystfortaellerne.dk

50/10 års jubilæum

4. juli 2009 var det 50 år siden at Dr. Niels Palle Wieth-Knudsen byggede sit astronomiske observatorium på Margot Nyholms Vej 19 i Tisvilde. Indvielsen fandt sted 4. juli 1959. Samme dato 40 år senere overdrog Wieth-Knudsens enke, fru Inger Wieth-Knudsen, observatoriet til Astronomisk Selskab for at foreningen skulle videreføre stedets anvendelse som astronomisk observatorium.  Derfor kunne vi fejre et dobbelt jubilæum på 50 års dagen for observatoriets indvielse og 10 års dagen for overdragelsen til Astronomisk Selskab.

Kildemarked 2009

Weekenden 2. og 3. august kl. 12-18 på kildemarkedspladsen. På observatoriets stand kan gæsterne se Solen gennem teleskoper forsynet med særlige filtre til solobservation.

Lørdag 2. august efter operaforestillingen er der åbent på observatoriet.